Warning: Parameter 2 to wp_hide_post_Public::query_posts_join() expected to be a reference, value given in /var/www/starthjemmeside.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286

Warning: Parameter 2 to wp_hide_post_Public::query_posts_join() expected to be a reference, value given in /var/www/starthjemmeside.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286

Warning: Parameter 2 to wp_hide_post_Public::query_posts_join() expected to be a reference, value given in /var/www/starthjemmeside.dk/public_html/wp-includes/class-wp-hook.php on line 286
Tjen penge online - 25 måder du kan tjene penge hjemmefra

Tjen penge online – Her er 25 måder du kan tjene penge hjemmefra

Hjem » Tjen penge på nettet » Tjen penge online – Her er 25 måder du kan tjene penge hjemmefra

tjen penge hjemmefraTjen penge online? Går du med en drøm om at tjene penge på nettet? Altså sidde hjemme foran computeren og enten tjene lidt supplerende til SU´en eller måske endda leve af det?

Det er bestemt muligt, især hvis du har talentet og villigheden til at arbejde hårdt.
Men det er som sagt hårdt arbejde, hvis du er doven og leder efter en hurtig genvej til det gode liv, er der ingen grund til at læse videre – for det findes ikke. Er du derimod klar til hårdt arbejde og villig til at sætte dig dybt ind i de emner som du finder spændende, lav en kop kaffe og læs videre.

Jeg gennemgår de 25 emner rimelig løst, da det ellers vil blive alt for omfattende. Men siden du er engageret og klar til give den en skalle, researcher du selvfølgelig videre.

Start din egen hjemmeside

Har du din egen hjemmeside, åbner det en række muligheder for at tjene penge. Det er dog vigtigt at du enten har mange besøgende, eller har besøgende indenfor emner som der er penge i.

Har du en hjemmeside som kombinere begge overstående scenarier, kan du faktisk tjene rigtig mange penge.

Hvis du ikke har en hjemmeside, kan du jo bare starte en. Det er nemmere end du tror. Du kan f.eks. læse vores guide til at starte en hjemmeside i WordPress. Husk at det tager tid at opbygge en god hjemmeside og de besøgende vælter ikke ind fra dag 1.

1. Affiliate marketing

Affiliate marketing er faktisk ret udbredt. Både store og små medier benytter det.

Tjen penge med affiliate marketing

Konceptet er simpelt: man lægger bannere eller tekstlink op fra et affiliate bureau. Når de besøgende klikker på linksene, bliver der smidt en cookie på computeren. Udfører brugeren den handling hos 3. part, som giver betaling, bliver penge automatisk overført til din konto hos affiliate bureauet.

Eksempel: En webshop tilbyder affiliate via eksempelvis Partner-ads. Du henter et specielt tekstlink via din konto hos Partner-ads og tilføjer det til din hjemmeside. En af dine besøgende klikker på linket og køber noget i webshoppen. Du får automatisk en procentdel af omsætningen på ordren.

Muligheder: Der er rigtig mange muligheder med affiliate. Især hvis du har en hjemmeside omkring emner som der også udbydes affiliate aftaler indenfor. F.eks. lån, konkurrencer, tøj, gambling, mm.

Som amatør / nybegynder kan det dog være svært at få succes, da det kræver hårdt arbejde og kendskab til online markedsføring. Men der findes en lang række mennesker i Danmark som lever godt af deres affiliate indtjening.

Udvalgte danske affiliate udbydere: Partner-ads, Euroads, Adservice.

2. Adsense

Google adsense

Google har deres eget annoncenetværk, hvor du typisk bliver betalt pr. klik på annonce. Indtjeningsmæssigt er det nok sværere at lave en god indtjening via Adsense, end eksempelvis Affiliate, men det er nemt at implementere og der findes mange som har stor succes med det. Husk dog at det er vigtigt at man overholder deres betingelser, ellers bliver ens konto lukket og man får ikke sine opsparede penge.

Muligheder: Skal du have succes med Adsense, kræver det primært en masse besøgende. Har du emner som der er en høj klikpris på, hjælper det også rigtig meget. Det er ikke unormalt at blive betalt 10-30 kroner for et klik, hvis din hjemmeside omhandler emner omkring økonomi og lån. Handler din hjemmeside derimod om knap så kommercielle emner, som eksempelvis katte og katteopdragelse, så skal du forvente en meget lav klikpris.

Kort sagt: gode emner og mange besøgende, kan du få succes med Adsense.

Læs mere hos Google Adsense

3. Sælg digitale produkter

Digitale produkter ser man rigtig meget af på verdensplan og også i Danmark er det efterhånden udbredt. Et digitalt produkt kan være mange ting, men typisk så er det bøger eller digitale kurser.

Har man en speciel viden eller er man dygtig nok til at kunne researche sig frem til det, kan man f.eks. lave bøger, som de besøgende kan købe som en pdf. Eller man kan undervise folk online, f.eks. med videoer eller ligende. Mulighederne er mange, men det kræver at man kan markedsføre sine produkter og at man kan opsætte det tekniske.

50 ideer til at skabe et digitalt produkt – Tue Lindblad

4. Sælg links

Det er muligvis ikke så populært, som det før har været. Men der kan være gode penge i at sælge links fra ens hjemmeside. Placeringer i Google afhænger i høj grad af de links man har til ens website og der er nogle som vælger at skyde genvej og betale sig ud af det.

Det er kedeligt at opbygge links. Det tager tid og det er svært. Derfor vælger nogen vælger at betale sig ud af problemet.

Har man en kvalitets hjemmeside, som Google ser som en stærk hjemmeside, kan man ofte sælge links fra den. Men pas på, det er noget Google ikke bryder sig meget om og man kan hurtigt ryge helt ud af indekset.

5. Medlemsside

Har man en speciel viden, eller har evnerne til at samle en brugergruppe der har det, kan man tjene penge på at drive en medlemsside. Det kræver dog bare at det er noget helt ekstraordinært, noget som folk føler at de ikke vil gå glip af. Hvis du ikke kan levere en meget høj værdi for dine brugere, vil din idé fejle.

Muligheder: 99,- kroner om måneden lyder ikke så sjovt, men har man pluslig 400 mennesker som er villige til at betale det, kan det hurtigt blive interessant. Har du den rette idé og evnen til at udføre den og markedsføre den, så findes der uendelige muligheder.

Det er bestemt et svært område, da det kræver en målgruppe som er villig til at betale for adgang til noget. Det kræver også at du kan sætte det teknisk korrekt op og at du kan markedsføre siden.   

6. Sælg bannerplads

At sælge bannerplads, det er nok et område hvor det efterhånden ikke er så sjovt, som det måske var i starten af århundredet. Folk klikker ikke så meget på bannere mere og priserne er ikke så gode længere.
Men har man et website med meget trafik og med en god målgruppe, som er attraktiv for annoncørerne, kan man stadig sælge bannerplads. Det er dog nemmere at benytte sig af enten affiliate eller adsense.

7. Start en Saas forretning

Saas betyder “Software as a service” og det er ekstremt populært. Med den rette idé og den rette tekniske udførelse, så kan man tjene rigtig mange penge. En Saas service er et simpelt program, som du kan sælge til alle interesserede, typisk på abonnementsbasis.
Det løser typisk en problemstilling, som er for dyr og kompleks at løse for den enkelte virksomhed, som derfor vælger at købe det pr. abonnement i stedet. Det kan være alt fra regnskabsprogrammer til bookingsystemer. Kan man udvikle en online software, som løser folks problemer og spare dem tid og penge, så kan man få succes. Der er rigtig mange gode idéer som allerede er taget, men evner du at tænke ud af boksen, er der mange muligheder.

Har du ovenikøbet den tekniske knowhow og forstand på at markedsføre konceptet, er det her emne nok en af de emner, hvor der er mulighed for at tjene flest penge.

8. Lav hjemmesider for andre

Er du en haj til at lave hjemmesider, kan du selvfølgelig tjene penge på det. Er det simple lavpris hjemmesider, er markedet nok rimelig mæt, men der er selvfølgelig altid plads til en mere.

Er du en skarp sælger, som kan opsøge de rigtige salg og har du den tekniske forståelse og evnen til at få noget til at se godt ud, burde der være rigelig med muligheder for at tjene godt.

9. Start din egen webshop

Der er bestemt gået mode i at starte sin egen webshop. Det er noget som i dag er nemt og hurtigt at gøre, derfor prøver en masse mennesker det af. Dog er der også rigtig mange som brænder fingerne på det, da det kræver at man har forståelse for godt købmandskab. Det er også en kæmpe fordel, hvis man er villig til at arbejde hårdt og har en stærk teknisk forståelse.

Brian Brandt har skrevet en god artikel om at starte en webshop. Læs den her.

10. Dropshipping

dropshipping

Hvis du ikke har kapital til at købe et kæmpe varelager hjem til din webshop, kan du benytte dig af dropshipping. Her starter du en webshop, som på overfladen ligner en ganske almindelig webshop. Den eneste forskel er at du ikke har et varelager, eller dele af dit sortiment ikke er på lager. Ved at benytte dropshipping, der bestiller du manuelt eller automatisk dine vare fra en 3. part, som så sender varen ud i dit navn.

Der er dog en række ulemper ved dropshipping – vs. dit eget varelager.

Du har ikke 100% kontrol over forløbet. Du lover måske 2 dages leveringstid på din webshop, men måske kan leverandøren ikke tilbyde det. Der er også hele problematikken ved returvarer, som du bør tage med din leverandør. Din fortjeneste pr. salg er også helt sikkert lavere, end hvis du selv har varen på lager.

11. Utest – Lav QA og find fejl i websites og i Apps

Er du skarp til at finde fejl på hjemmesider og i apps? Så kan du tjene penge via Utest.com. Her kan du arbejde på mange slags projekter, hvor du typisk tester for fejl. Du bliver belønnet for hver fejl du indrapportere, som bliver godkendt.

Der er også projekter med brugertest og med sprogoversættelser og lign. Læs mere om utest her.

12 .Udgiv Amazon Kindle bøger

Amazon Kindle

Er du super skarp til at skrive på engelsk? Eller er du stærk til at outsource?

Du kan udgive bøger i Amazon Kindle butikken og tjene penge på dem. Det kræver at du er skarp til at skrive og kan finde emner som folk vil læse om. Du bestemmer selv hvad bøgerne skal koste og Amazon tager en procentdel. Så simpelt er det.

Udover den faste pris pr. bog, der har du også mulighed for at tillade folk at låne dine bøger. Hermed får du del af Amazon´s indtjening, på deres abonnementbaserede løsninger.

Morten Elm har kørt et projekt, hvor han har outsourcet alle sine bøger og det har gjort det muligt at udgive hele 250 bøger i Amazon Kindle butikken. Måned efter måned, har han geninvesteret alt sin indtjening i nye bøger. Det ligner ikke noget han er blevet millionær på, men efter han er stoppet med at udgive bøger, har han fået sig en stabil fin indtjening. Både fra Amazon, men også fra Createspace, hvor folk kan bestille bøgerne fysisk. Altså print on demand.

Læs mere på hans blog onlineglobetrotter.dk – hvor der findes et hav af spændende indlæg omkring Amazon Kindle bøger.

Er du klar til at gå i gang, så: Tilmeld dig her hos Amazon

Bliv konsulent

Har du en speciel viden, som kan hjælpe virksomheder med deres online løsninger? Så kan du altid blive konsulent og tage dig betalt pr. time. Her er en række forslag til emner, hvor det er muligt at arbejde hjemmefra, mens du tjener penge på det.

13. Bliv tekstforfatter

Er du en god forfatter, kan du helt sikkert tjene penge på det. Lav tekster for andre og få mellem 10-50 øre pr. ord, afhængigt af dine evner.  Det er ekstremt nemt at komme i gang. Tilbyd din service på Amino, LinkedIn, Facebook, mv. Lav et tilbud på tekster til en rigtig god pris og se om du kan finde nogle kunder, som har potentiale til at komme igen og igen.

Der er rigtig mange som hader at skrive tekster, eller som ikke har evnerne. Derfor vil der altid være muligheder for dem som er gode tekstforfattere. Det bliver nødvendigvis ikke de mest spændende tekster, som du bliver sat til at lave, men har du evnen til at slå hjernen fra og lave godt og hurtigt arbejde, burde der være mange fine muligheder for dig.

Mads Grønlund har skrevet en rigtig god artikel om at blive tekstforfatter. Læs den her.

14. Bliv oversætter

Lidt i samme boldgade som tekstforfatning, men måske lidt sværere at finde arbejde indenfor. Er du god til fremmedsprog og til at skrive, kan du lave oversættelsesopgaver. Hvis du er hamrende god til Engelsk, er det en fin start. Her er der dog en del konkurrence. Men kan et andet og mindre udbredt sprog, begynder det at blive rigtig interessant.

Der er jo eksempelvis rigtig mange virksomheder i Danmark, som prøver at målrette sig mod eksotiske markeder. De har virkelig gode tekster på deres hjemmesider på dansk og engelsk. Hvorfor ikke hjælpe dem med at få lavet teksterne på russisk eller fransk? Med den rette research, kan du finde ekstremt mange virksomheder som målretter sig mod det sprog du kan. Især hvis det er et større marked, som Brasilien, Rusland, Frankrig, Italien eller lignende.

Du skal forvente en højere pris pr. ord, ved oversættelseopgaver, end på ren tekstforfatning, men du skal også forvente en meget høj forventning fra kunden.

15. Online markedsføring

Har du evner indenfor online markedsføring? Er du hamrende skarp til søgemaskineoptimering. Kan du måske optimere en Adwords konto? Ved du lige hvordan du markedsføre et firma på LinkedIN. Er du en haj til at skaffe nye likes til en Facebookside? Ved du hvordan man får nyhedsbreve til at konvertere?

Hvis du har en speciel viden, som kan bruges af firmaer til online marketing, kan du helt sikkert lave konsulentarbejde. Brand dig selv som ekspert indenfor din niche og få folk til at opdage dig, skal der nok komme arbejde til dig. Har du evnerne til at sælge dig selv og har du viden som virksomhederne hungre efter, kan du tage en rigtig høj timepris. Er der meget konkurrence på området, kan du også vælge at gå den anden vej og være konkurrencedygtig på prisen.

16. Bliv virtuel assistent

I Danmark er det ikke særligt udbredt at være virtuel assistent, men det er det derimod i andre dele af verden. Der er rigtig mange som arbejder med online marketing, der har en assistent på Filippinerne eller lignende. En man kan sætte til at lave de knap så sjove opgaver. Men hvorfor ikke være det i Danmark? Du kan sproget. Du har forståelsen for kulturen og arbejdsopgaverne. Hvis du ovenikøbet har evner indenfor emner som kan gøre dig attraktiv, som tekstforfatning eller online marketing, kunne det da være genialt at have dig som virtuel assistent.

Du kunne eventuelt lave det som en klippekortsordning, hvor virksomhederne kun bruger dig, når de har brug for dig. Det sværeste er selvfølgelig at finde nogle som vil bruge dig, men med det rette setup, burde der være muligheder.

Lav grafisk arbejde

Er du en dygtig grafiker? Mestrer du Photoshop? Så findes der et hav af muligheder for dig på nettet.

17. Design logoer

Et logo er ikke bare et logo. Det er det som gør at man genkender en virksomhed og et brand. Er du hamrende dygtig til at sende de rigtige signaler og med få grafiske midler, lave et logo som:

  • Ser godt ud.
  • Signalere alt det virksomheden ønsker.
  • Passer både til fysiske og digitale medier.

Så kan du blive logo designer. Igen der handler det om at kunne markedsføre sig, så folk får øjnene op for dit talent. Hvis du skaber dig det rigtige navn, er der intet i vejen for at hele verden kan blive din målgruppe.

18. Fritlæg billeder

Skal der bare brød på bordet? Så kan du fritlægge billeder. Timeprisen er lav og din hjerne bliver nok ikke videre udfordret. Konkurrencen på markedet er benhård og du vil konkurrere mod tusindevis af indere. Det er næppe vejen at gå, men kan du indgå aftale med en større dansk webshop, som løbende skal have fritlagt billeder, kan det være en hurtig måde at tjene lidt ekstra på.

19. Design t-shirts

Hvis du har evnen til at designe mega fede t-shirts,  kan du tjene penge på det. Du kan eksempelvis bruge Spreadshirt og åbne din egen shop med dine designs. Det svære er dog at skabe salgene og det hjælper helt sikkert, hvis du også har viden omkring online markedsføring. For at få succes, betyder det nødvendigvis ikke at du skal lave “flotte” t-shirts. Det er selvfølgelig en fordel, men kan du ramme emner som er oppe i tiden og markedsføre dem, er chancen for succes større.

  • Er der forslag om et atomkraftværk i Århus, kan du lave en “Nej til atomkraft i Århus” t-shirt.
  • Er der kommet en ny stram kattelov, kan du lave en t-shirt som spiller på det.

Folk elsker at udtrykke holdninger. Hvis du laver t-shirts som spiller på folks følelser / holdninger, kan det hjælpe dig til succes.

Du behøves nødvendigvis ikke at sælge dine t-shirts via Spreadshirt, eller en af de andre udbydere, som tager del af profitten. Du kan også vælge at måske skabe dit eget mærke og åbne en webshop med dine kreationer. Eller du kan sælge dem til butikker. Det kræver selvfølgelig at du finder den rette producent, så kvaliteten bliver i top.

20. Lav bannere

Er du god til at lave bannere? Kan du lave et animeret banner i html5, der overholder retningslinjerne fra medierne? Selvom de fleste hader bannere og de ikke bliver set som værende særligt effektive, som de før har været, bruges de dog stadig overalt på nettet. Bare kig på eb.dk og bt.dk.

Markedsfør dig som verdensmester i bannere og lav en god forretning ud af det. Specialiser dig i budskaber og menneskelig adfærd og tilbyd bannere, som brugerne simpelthen ikke kan lade være med at klikke på.

21. Bliv rådgiver

Kan du få folk til at tabe sig? Eller ved du hvordan man bedst omlægger sit boliglån? Har du en viden indenfor et område, som enten kan hjælpe folk med noget personligt eller økonomisk, så kan du tage penge for det. Det er en fordel hvis du kan markedsføre dig selv og din service – hvis du har lidt teknisk snilde og lidt evner indenfor online markedsføring, vil det hjælp dig meget.

Start en hjemmeside op og fortæl om hvad du tilbyder. Find på en betalingsmodel og kom i gang med din markedsføring. Så nemt er det egentligt.

Eksempel:

Martin Riedel – Realkreditkonsulenten.dk – Hvis du ejer en bolig og har et realkreditlån, har du højst sandsynligt prøvet at være forvirret omkring det. Martin har lavet en service, hvor man får uvildig hjælp til bolig- og realkreditlån.

Med priser på mellem 4.500,- og 12.750,- pr. rådgivningsaftale, skal der ikke sælges mange aftaler pr. måned, før det er en ganske fin forretning.

22. Lav undervisningsmaterialer

Har du specielle evner, som folk vil betale for at blive undervist i? På Udemy.com kan du lave dine egne kurser / undervisning og blive betalt for det. Udemy tager selvfølgelig deres del af kagen, men har du evnerne til at lave de rigtige kurser med fantastisk materiale, kan du tjene rigtig mange penge.

Hvis vi f.eks. tager dette kursus.

Her er der en mand som har lavet et komplet kursus i at lære at spille guitar. Der er over 27 timers videomateriale, så det er ikke noget der er lavet på en weekend. Han er højst sandsynlig rigtig god til at spille guitar og undervise i det. Det bliver han også belønnet for. Prisen er 145€ – men pt. sat ned til 19€.

Jeg ved ikke hvad han i snit tjener pr. salg, men pt. har han solgt sit guitarkursus 19243 gange. Hvis det bare har givet ham 15€ i indtjening pr. salg, er det 288.645,- euro. Også en sjat.

23. Bliv fotograf

Hvis du er god til at tage billeder, kan du sælge dem på nettet. Der findes en lang række billedeservices, hvor man kan købe stockphotos. Eksempelvis iStockPhoto.com og Dreamstime.com. Her kan du som fotograf sælge dine billeder og tjene mellem 0.3 og 10$ pr. salg. Evner du at lave meget populære billeder, som bliver købt igen og igen, kan det faktisk skabe en ganske fornuftig forretning.

Da siderne lever af kvalitet, er det meget vigtigt at du har styr på kvaliteten af dine billeder. Der skal være styr på eksponeringen og billederne skal stå skarpt. Har du mennesker på billederne, skal der også være udfyldt en release form.

stockphotoguide.dk kan du læse meget mere om hvordan man sælger stock photos.

24. Fiverr

fiverr.com kan du købe og sælge services. Konceptet er simpelt: den grundlæggende pris er 5$ (Men kan udvides med ekstra services).

Her kan du bestille alt fra tekstoversættelser, linkbuilding, logo´s, oplæsning af tekster, til videoer af folk, som synger en sang om dig, mens de jonglere med ildkugler. Kort sagt, så kan man bestille/sælge alt mellem himmel og jord.

Det er næppe her du bliver millionær, men har du et skævt talent, kan du måske tjene lidt på at sælge din service på siden. For hvert salg der tager fiverr 20% i kommision.

Der er dog folk som tjener rigtig mange penge på fiverr.com

25. Lav din egen app

Har du ideen til det næste Wordfeud? Mindre kan selvfølgelig også gøre det. Kan du lave en populær app, kan du tjene penge på det. Enten via reklamer eller salg af appen i appstore eller hos google play. Har du ikke evnerne, men den rette idé, så kan du også outsource arbejdet, f.eks. via freelancer.com. Det kræver dog at du har 100% styr på ideen og har lavet en udførlig projektbeskrivelse.

[Total:2    Gennemsnit:5/5]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *